Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen at et tæt fællesskab og unikke oplevelser.
På sportsmassage lærer du massageteknikker, der blødgør og afspænder opspændte muskler og giver velvære og ro til kroppen. Lær hvordan sportsmassage kan forebygge skader og hjælpe i behandlingen af eksisterende lidelser. Gennem øvelser og gensidig praksis under vejledning af højskolens erfarne underviser får du mulighed for at praktisere og forfine dine teknikker. Vi er figuranter for hinanden, så vi skiftes til at give og modtage massage.
Sportsmassage på Aalborg Sportshøjskole byder dig velkommen til en verden, hvor berøring og forståelse af kroppen kan bringe både fysisk velvære og mental ro. Dette fag er ideelt for dig, der ønsker at anvende sportsmassage som et redskab til at forbedre livskvaliteten, både for dig selv og for dine højskolekammerater. Udforsk de helbredende aspekter af massage og brug dem til at skabe en forskel i dit eget liv og i livene for dem, du plejer.
Nervesystemet og kroppens anatomi
Skadeslære
Genoptræning
Forebygge skader
Kropskontakt og berøring
Behandlingsteknikker af forskellige muskler
Massagegreb