Ledige pladser fra  5. januar og frem 📝 Tilmeld dig lige her
logo_2016
search-button

Højskoleophold

Overvejer du et højskoleophold i dit sabbatår?

Hvad er en højskole?

På en højskole bor du sammen med mange andre unge der søger oplevelser for livet. Du kan vælge frit imellem en masse fag, så du udvikler dig både fagligt, personligt og socialt. Der er noget for enhver smag. Der er plads til alle, på alle niveauer. Hvad enten du gerne vil prøve kræfter med et nyt fag eller, du har lyst til at lære mere og dygtiggøre dig inden for et eller flere fag. Alle de fantastiske faciliteter vi råder over er til fri afbenyttelse for alle elever på vores højskole samtidig kan du kombinere højskoleopholdet med at komme ud og se verden. 

Fem grunde til, at du skal tage på Aalborg Sportshøjskole

Drømmer du om et sabbatår fyldt med udvikling, nye venskaber og uforglemmelige oplevelser? Et højskoleophold kan være starten på et eventyr, der varer hele livet. Her er de fem bedste grunde til, hvorfor Aalborg Sportshøjskole er det perfekte sted for dig.

1. Du får venskaber for livet

1_SPH_Venskab
Højskolelivet er noget helt særligt – her bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor tætte venskaber opstår hurtigt. På Aalborg Sportshøjskole deler alle en drøm om at skabe oplevelser og udvikling sammen, og denne fælles passion binder jer tæt sammen. Mange går herfra med livslange venskaber og et værdifuldt netværk – og du kan blive en af dem!

2. Du udfordrer dine (lande)grænser 

2_SPH_Rejse
Hvorfor nøjes med at rejse i dit sabbatår, når du kan rejse og gå på højskole samtidig? På Aalborg Sportshøjskole får du spændende rejser og en hverdag fyldt med udfordringer. Vi tager dig med på ture, der udvider din horisont og udfordrer dine grænser – uanset om det er Sri Lanka, Norge, Frankrig eller Sydafrika. Højskolelivet her adskiller sig fra hverdagen derhjemme. Du vil blive kastet ud i nye situationer, der skubber dig til dine egne grænser – men altid i trygge rammer.

Højskolehverdagen – hvad indebærer det?

Et højskoleliv indebærer mange elementer. Undervisningen på Aalborg Sportshøjskole foregår typisk fra 8.00 til 15.15 – men bare rolig, du sammensætter selv dit skema. Udover obligatoriske fag som fællessang, fællestimer og foredrag kan du vælge mellem et bredt udvalg af både fysiske og kreative fag, hvor du kan fordybe dig og udfordre dine interesser ⬇️

3. Du udvikler dig både personligt … 

3_SPH_PersonligUdvikling

Et højskoleophold er en personlig rejse, hvor du får plads til at vokse. Her møder du nye perspektiver og lærer at se verden fra andre synsvinkler. Du får tid til at reflektere over dine værdier og mål i livet – og oplever en styrket selvtillid og dybere indsigt i, hvem du er, og hvad du vil. Med engagerede undervisere og støttende medelever finder du et trygt rum til at udvikle dig i den retning, der giver mest mening for dig.

4.  … og fysisk!

4_SPH_SportBevagelse
Et ophold på Aalborg Sportshøjskole er ikke kun balsam for sjælen – her får du også mulighed for at udfordre dig selv fysisk. Sport og bevægelse er en naturlig del af hverdagen, og du kan udforske dine fysiske grænser og opdage nye styrker, uanset om du er i topform eller bare ønsker at blive sundere. Den fysiske og mentale udvikling går hånd i hånd, og du vil hurtigt mærke, hvordan både din krop og dit sind bliver stærkere.

Højskoleweekenden – hvad sker der?

Eleverne er med til at planlægge fede arrangementer i weekenderne – fra OL og temafester til bålhygge, filmaftener, vaffelbagning og vinterbadning. De fleste elever bliver på højskolen i weekenderne for at få mest muligt ud af deres højskoleophold. ⬇️

5. Du er tæt på byen og studieliv 

5_SPH_MidtICentrum

Aalborg Sportshøjskole er en storbyhøjskole med fuld fart på fra morgen til aften. Her oplever du ikke kun det klassiske højskoleliv med fællesskab, sjove fester og fede udfordringer, men også nærheden til Aalborgs by- og studiemiljø. Du får mulighed for at udforske bylivet, tage en tur i Vestre Fjordpark, nyde stemningen i gaden eller bare lære byen bedre at kende – ideelt, hvis du senere vælger at studere her.

Sååå ... Hvorfor vælger du egentligt ikke Aalborg Sportshøjskole som dit højskoleophold?

På Aalborg Sportshøjskole får du fem gode grunde og mange flere mere for at tage på højskole. Her er det nemlig dig, der bestemmer, hvad du vil have ud af dit højskoleophold.

Du skal tage på højskole hos os i dit sabbatår, hvis du vil have en unik oplevelse og få venner for livet, udfordre dig selv, og hvis du er til sport, træning, sammenhold og sjov i gaden  

Et højskoleophold er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. ⬇️


Meld dig til her