Ledige pladser fra  5. januar og frem 📝 Tilmeld dig lige her
logo_2016
search-button

Kulturrejse til Sydafrika

Oplev Sydafrikas unikke kultur

Tag med dine højskolekammerater på en uforglemmelig rejse til Sydafrika fyldt med eventyrlige oplevelser. Rejsen går til Cape Town, hvor vi sammen skal udforske landets enestående kultur, natur og historie.

På vores sydafrikanske eventyr skal vi bl.a. bestige det legendariske bjerg Table Mountain i 1.086 meters højde og nyde den forbløffende udsigt over Cape Town og dets omgivelser derfra. Derudover vil vi besøge Robben Island, stedet hvor Nelson Mandela sad fængslet i mange år. Øen er i dag på UNESCOs verdensarvsliste og det er en dybt bevægende oplevelse at træde ind i historien på denne ø.

Sammen skal vi også udforske Cape Towns fantastiske havne og kyster, der er kendt for deres naturskønhed og livlige atmosfære. Du kan forvente at blive fortryllet af de farverige bygninger i Bo-Kaap og fordybe dig i den lokale kultur på Victoria & Alfred Waterfront. Men vores eventyr stopper ikke her. Vi drager ud på en uforglemmelig flerdages safari, hvor vi jagter mødet med Afrikas mest ikoniske dyr - de berygtede Big Five. I landets naturreservater har vi fantastiske muligheder for at spotte løver, elefanter, næsehorn, leoparder og bøfler i fantastiske omgivelser. For de eventyrlystne er der også mulighed for at tage på hajdykning eller tage springet fra verdens højeste bungee jump på 216 meter. Oplevelser der giver et adrenalinkick, du aldrig vil glemme.

At rejse til Sydafrika som højskole er noget helt særligt. Du drager ud i verden med dine højskolekammerater og sammen vil I dele fantastiske oplevelser, der skaber minder for livet. Derudover skaber rejsen gode forudsætninger for at styrke det fællesskab, I allerede har opbygget på højskolen. Vi lejer biler lokalt i Cape Town, så vi kan komme både sikkert og komfortabelt rundt til alt det, vi skal opleve på rejsen.        

 

Overskrift

Kulturrejse til Sydafrika

Beskrivelse

Opleve en bred vifte af landets berigende kultur og historie

Billede/video


Rejseprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark og ankomst til Cape Town

Dag 2-6
 
5-dages guidet rundtur i det sydlige Sydafrika med bl.a. safari, verdens højeste bungeejump på 216 meter og meget mere!

Dag 7
Udflugt til Robben Island og V&A Waterfront

Dag 8
Vandring på Taffelbjerget og evt. Township

Dag 9
Udflugt til Kap det gode håb og Boulders Beach

Dag 10-11
Fritid i og omkring Cape Town med mulighed for bl.a. hajdykning.

Dag 12
Hjemrejse til Danmark


Fakta

Hvornår: Marts (foråret). ca. 3. marts - 14. marts
Pris: ca. 17.000 DKK inkl. kost, logi, flybillet, de nævnte aktiviteter og billeje
Hvem kan deltage: Alle (minimum 12 personer)

Vacciner
Der anbefales at man har en stivkrampe vaccine og hepatitis A 
Derudover kan du overveje en rabies vaccine og hepatitis B

* Der tages forbehold for generelle prisstigninger og fejl samt ret til ændringer i programmet og tidsplaner forbeholdes