Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen af at møde nye mennesker der har samme.
Vi spiller i stadionhallerne lige ved højskolen, kun 100 meter væk, hvor vi har adgang til optimale træningsfaciliteter i hal 1 og 2. Her får du en varieret træning, der kombinerer teknik, taktik og fysisk udvikling, og vi arbejder med alt fra individuelle færdigheder til samspil og holdstrategier.
På håndbold vil du opleve et socialt og inspirerende træningsmiljø, hvor vi skaber et stærkt fællesskab med dine højskolekammerater. Du vil blive udfordret og støttet i at udvikle dig både som spiller og som holdkammerat, samtidig med at du får plads til at eksperimentere og fordybe dig i de små detaljer, der gør en stor forskel på banen.
Håndbold på højskolen er mere end bare træning – det er et fællesskab, hvor vi sammen arbejder for at blive bedre, skaber gode oplevelser og deler glæden ved spillet.
Grundlæggende teknikker som kast, skud, finter og boldkontrol
Arbejde med forsvars- og angrebstaktikker
Individuelle færdigheder
Holdspil og samspil
Kampforberedelse og -strategi
Mentaltræning