De fleste danskere er stødt på økologi i den ene eller anden form. Økologi er i den brede befolkning synonym med økologisk landbrug.
Et økologisk landbrug er underlagt nogle bestemte regler, de skal følge for at kunne kalde sig økologiske. Når det handler om dyr, er der krav om antal per kvadratmeter dyret skal have indendørs, dagslys i stalden, grovfoder og økologisk foder – generelt set drejer det sig om at dyrene skal have det så godt som muligt og ikke lide overlast i det korte liv de som regel har. Når det handler om planter er sprøjtemidler og kunstgødning forbudt. Samlet set handler økologisk landbrug om at det skal være så naturligt som det kan lade sig gøre, for på den måde at undgå så mange skadelige stoffer som muligt, samtidig med at der passes på naturen og dyrene.
Salget af økologisk fremstillede produkter er steget de sidste tyve år. I USA er salget steget fra 3,6 milliarder dollars i 1997 til 26,7 milliarder dollars i 2010 (Smith-Spangler, et al., 2012), mens det i Danmark er steget fra 2 milliarder kroner i 2003 til 5,8 milliarder i 2013 (Danmarks Statistik 1, 2014), hvor især salget af mejeriprodukter er steget, med æg som topscorer (Danmarks Statistik 2, 2014).
Det øgede salg af økologi hænger sammen med, at forbrugerne ønsker at støtte dyrevelfærd og en mere miljørigtig tilgang til landbruget – to ting økologi sættes i forbindelse med. Derudover er en sundhedsfremmende effekt ved økologisk kontra konventionelt landbrug en stor motivationsfaktor for at købe økologisk (van de Vijver & van Vliet, 2012). Hvor de to første grunde er legitime grunde til valget af økologi, så er de sundhedsfremmende effekter knapt så belyste.
Gennem årene har mange studier forsøgt, at belyse om der er sundhedsfremmende effekter ved økologisk producerede fødevarer – og resultaterne har været forskellige. Det har derfor været nødvendigt at samle resultaterne i såkaldte reviews, altså gennemgange af allerede opnåede forskningsresultater, for at se på om der er en sammenhæng, hvilket flere har forsøgt sig på. I 2009 viste et review at der kan være små forskelle på den ernæringsmæssige kvalitet af økologiske fødevarer kontra konventionelt fremstillede fødevarer, men at de forskelle er så små, at det ikke bør have en sundhedsmæssig effekt (Dangour, et al., 2009), som yderligere et review også kom frem til året efter (Dangour, et al., 2010). Dette standpunkt blev yderligere belyst året efter, da endnu et review slog fast at der er begrænset evidens for sundhedsfremmende effekt af økologisk producerede fødevarer (Smith-Spangler, et al., 2012). Til gengæld mente forfatterne at indtagelse af denne form for fødevarer ville formindske eksponeringen af pesticidrester og antibiotisk-resistente bakterie (Smith-Spangler, et al., 2012), hvilket også er en stor fordel.
Både i 2011 og 2012 er der kommet reviews der peger i den modsatte retning, hvor en enkelt påpegede at det tydede på at økologiske fødevarer havde en positiv effekt, men at det stadig ikke var muligt med en endelig konklusion (Huber, Rembiałkowska, Średnicka, Bügel, & van de Vijver, 2011). Et andet review kom også frem til, at der er en forskel på den ernæringsmæssige værdi af økologisk kontra konventionelt fremstillede fødevarer (Palupi, Jayanegara, Ploeger, & Kahl, 2012). Senest har et stort britisk review fundet frem til at økologiske fødevarer generelt har højere koncentrationer af antioxidanter, lavere koncentrationer af det toksiske metal cadmium, samt lavere forekomst af pesticidrester (Barański, et al., 2014). Cadmium er et metal der i mennesker lagres i nyre og lever, hvor det i værste tilfælde kan give blandt andet nyreskader. At der er mindre af det i økologisk producerede fødevarer, gør ikke at konventionelt producerede fødevarer har et for højt indhold af metallet – også her er mængden under grænseværdierne sat af EU. Pesticider er giftstoffer, der sprøjtes på afgrøder for at dræbe/fjerne uønskede organismer på dem, sådan at de har nemmere ved at klare sig, og der derved kommer et større udbytte. Pesticidrester er derfor den mængde giftstof, der er tilbage på afgrøderne når de kommer ud til butikkerne. I kraft af sprøjtemidler er forbudt i økologisk landbrug, er det ikke overraskende af der er flere pesticidrester i konventionelt landbrug – og samtidig er mængden af resterne så små, at det ikke tyder på der er en sundhedsmæssig risiko ved det.
Studiet af Palupi et al. viste desuden at økologisk mælk har et bedre forhold mellem omega 3- og omega 6-fedtsyrere, end konventionelt mælk (2012). I forhold til anbefalingerne omkring indtaget af disse to slags fedtsyrer, må det anses som værende sundhedsfremmende, da det anbefales at have et forhold mellem de to på 1:3 til 1:6 i kosten. For en dansker er det generelle forhold mellem de to på 1:10, hvilket gør det fordelsagtigt med et lavere forhold i mælken, da hver dansker i gennemsnit indtager over 90 kg mælk per år (Danmarks Statistik 3, 2014). Yderligere viste det sig, at mælken havde et bedre forhold om sommeren end om vinteren, men også at forholdet var bedre end konventionelt mælk hele året rundt. Studiet nævner dog ikke noget om hvad forholdet er i mælken, hvorfor den sundhedsfremmende effekt skal tages med et gran salt.
Grundlæggende er der dog ikke noget der i øjeblikket tyder på at økologiske fødevarer er ret meget sundere end konventionelt producerede fødevarer. Derfor er det paradoksalt at forbrugere af økologi egentlig føler sig sundere, end forbrugere af konventionelle fødevarer (van de Vijver & van Vliet, 2012). Dette skal imidlertid ses i lyset af at økologiforbrugere generelt har en højere uddannelse og sundere livsstil, hvorfor økologien ikke nødvendigvis har noget at gøre med den følelse af bedre sundhed der opleves (Kesse-Guyot, et al., 2013). Dermed ikke sagt at du ikke skal vælge økologi frem for konventionelt producerede fødevarer, for de er stadig bedre for miljøet i kraft af strenge krav i forhold til brug af kemiske sprøjtemidler – årsagen til færre pesticidrester, samt at kravene til dyrevelfærden er markant højere.