Er du bare vild med CrossFit, fitness, styrketræning eller vægtløftning? Eller har du et brændende ønske om at blive uddannet fysisk træner eller personlig træner indenfor fitness, fysisk træning eller styrketræning? Så har Aalborg Sportshøjskole helt sikkert en linje som passer til dig.
CrossFit, fitness, styrketræning, styrkeløft og vægtløftning handler ikke kun om at blive stærk og komme i god form. Det handler i lige så høj grad om at udvikle din krops potentiale og opleve hvad kroppen er i stand til at præstere. Gennem undervisning, vejledning og træning fra højskolens dygtige og erfarne undervisere, opbygger du en stærk, smidig og veltrænet krop.
Som højskoleelev får du et indblik i en lang række forskellige træningsformer og metoder, og du får muligheden for at gå i dybden med det teoretiske indenfor eks. pædagogik, psykologi, anatomi, fysiologi, ernæring m.m.
Derudover har vi landets tre højeste elitetræneruddannelser indenfor hhv. styrkeløft, vægtløftning og styrketræning, hvor du får et intensivt år med teori, praksis og som personlig træner. De elever som tager skolens elitetræneruddannelser er ekstremt efterspurgte som personlige trænere i fitnessbranchen og i eliteverdenen som fysiske trænere. Gennem træneruddannel-serne giver vi dig færdigheder, forståelse og praktisk erfaring, så du kan varetage job som fysisk træner eller personlig træner i branchen eller supplere SU’en med et studiejob. Træneruddannelserne kan også bruges hvis du overvejer en uddannelse indenfor idræts- eller sundhedssektoren som fx. fysioterapeut, ergoterapeut, kiropraktor eller idrætsstudiet.
CrossFit
Fitness
Fitness personlig træner
Personlig træner
Styrkeløft
Styrkeløft træner
Styrketræner og fysisk træner
Styrketræning
Vægtløftning
Vægtløftning træner
Yoga og meditation
På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi et bredt udvalg af fag, der er designet til at imødekomme en række interesser og færdigheder. Vi stræber efter at tilbyde alle vores fag i hver periode, men det er vigtigt at bemærke, at oprettelsen af specifikke fag er afhængig af et minimumsantal af tilmeldinger. Dette betyder, at visse fag muligvis ikke vil blive tilbudt, hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilmeldte.