Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen at et tæt fællesskab og unikke oplevelser.
I kajak og kano arbejder vi i dit eget tempo, hvor du enten kan finpudse basisteknikker eller kaste dig over mere avancerede færdigheder og udfordringer. Du vil lære at mestre teknikker som kajakrul, redningsøvelser og sikkerhed på vandet. Sikkerhed er en vigtig del af undervisningen, og vi sørger for, at du føler dig tryg, før vi begiver os ud på åbent vand.
Selvom vi er en byhøjskole, har vi kun 1500 meter til Vestre Fjordpark – en kort cykeltur på 5 minutter – hvor vi træner sikkerhed og teknik, inden vi udforsker Limfjorden i kano eller kajak. Limfjorden byder på smukke naturoplevelser, og vi sejler bl.a. over til Egholm eller følger Limfjordens åløb og nyder den fredfyldte natur.
Dette fag kombinerer teknisk træning med naturoplevelser og en følelse af frihed på vandet, hvilket gør det til en ideel måde at forbedre dine færdigheder og samtidig nyde den smukke natur omkring os.
Basisteknik: Introduktion til kajak- og kanoteknikker som padling, styring og balance.
Kajakrul: Lær at mestre rul, en vigtig færdighed for både teknik og sikkerhed.
Redningsøvelser: Øvelser i selvredning og makkerredning, så du føler dig tryg på vandet.
Sikkerhed: Fokus på sikkerhedsprocedurer og planlægning af ture.
Naturoplevelser: Sejlture på eks. Limfjorden, hvor vi oplever fjordens natur.
Kajak og kano
Idrætsfag 1
Hvornår udbydes faget og varigheden