Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen lige inden du er på vej til at slå din egen rekord.
Bouldering er for alle niveauer og helt oplagt, hvis du gerne vil smage på, hvad klatreverdenen har at byde på. For at blive god til bouldering skal du kunne kontrollere din krop, forudsige bevægelsesmønstre og bruge dine muskler hensigtsmæssigt. Boulderruten – der også kaldes boulderproblemet – fås i mange sværhedsgrader, og i idrætsfaget bouldering får du redskaber til at forbedre din klatrestil, så du kan løse boulderproblemer på flere forskellige niveauer.
Vi klatrer i vores eget klatreunivers, som har nogle af landets bedste boulderfaciliteter. Der er derfor rig mulighed for at afprøve forskellige teknikker og boulderruter sammen med dine højskolekammerater.
Så uanset om du allerede er helt vild med bouldering, eller ønsker en ny og sjov træningsform, er bouldering sikkert lige dig!
Teknik på væggen
Styrketræning og udholdenhed
Sikkerhed og skader
Opvarmningsøvelser
Bouldering
Idrætsfag 1
4,5 timer om ugen
Hvornår udbydes faget og varigheden