Squat

Hvilke muskelgrupper bruges koncentrisk i den nedadgående bevægelse af squatten. Der arbejdes jo med tyngdekraften til at holde igen!

Knæ og hofte flekteres - men fordi flere af musklerne er over 2 led - neutraliseres bevægelserne vel? Eller hvad?
Kan I beskrive bevægelserne mere præcist, hvilke der er excentriske, isometriske og koncentriske i hele squatbevægelsen delt i opad-gående bevægelse og nedadgående bevægelse. Tak Vh Anne

I startpositionen er forsøgspersonens fødder placeret med en skulderbreddes afstand, og ankelleddet er i en neutral position. Knæ- og hofteled er fuldt ekstenderede, og forsøgspersonen har vægtstangen placeret på nakken. Hænderne griber om stangen, og nakken er i en neutral position. Stangens, armenes og hovedets placering ændres ikke væsentligt gennem bevægelsen.
Udførelsen af et squat starter med en excentrisk fase. Under bevægelsen laver forsøgspersonens ankelled en dorsal fleksion, hvor gastrocnemius og soleus kontraheres excentrisk. Knæ- og hofteleddet flekteres, hvor quadriceps og gluteus maximus kontraherer excentrisk. Den excentriske fase, slutter når forsøgspersonens hofte er under knæet. Når den excentriske fase slutter, begynder den koncentriske fase.

I overgangen mellem den excentriske og koncentriske fase, kan forspænding udnyttes gennem stretch-shortening-cycle, for derved at overføre elastisk energi fra den excentriske fase til den koncentriske fase (Knudsen & Sandermann,2013; Umberger,1998). Den koncentriske fase starter når forsøgspersonen begynder at accelerere op fra bundpositionen. Dette sker ved en plantar fleksion af ankelleddet, hvor gastrocnemius og soleus er de koncentrisk kontraherende muskler. Knæ og hofteleddet ekstenderes, hvor quadriceps og gluteus maximus kontrahere koncentrisk. Quadriceps er jævnfør Hubley og Wells (1983) den primært kontraherende muskel under udførelsen af et (jump) squat, og generer 49 % af arbejdet. Ekstensionen af hoften samt plantarfleksionen af ankelleddet, bidrog med henholdsvis 28 % og 23 %. Dog kan der være individuelle forskelle (Hubley & Wells,1983). Ekstensionen sker igennem en kraftig dynamisk kontraktion, hvor forsøgspersonen skal skabe maksimal effekt, for at hoppe så højt som muligt. Ekstensionen af henholdsvis knæ og hofteleddet, samt plantarfleksionen af ankelleddet, skal gerne ske gennem en triple ekstension, for at kraftoverførslen er optimal. Triple ekstensionen skaber en overførsel af energi via en kinetisk kæde, startende i quadriceps og gluteus maximus og gående mod gastrocnemius og soleus. Denne overførsel af energi fra proksimale til distale led bidrager til en større hastighed (Umberger,1998). Dermed vil den maksimale effekt blive højere. Efter denne triple ekstension, vil forsøgspersonen forlade gulvet, og indgå i en svævefase, inden landingen (Knudsen & Sandermann,2013). Efter landingen vil vedkommende bevæge sig tilbage til startpositionen, hvor bevægelsen gentages indtil det ønskede antal gentagelser er opnået.