Ledige pladser fra  5. januar og frem 📝 Tilmeld dig lige her
logo_2016
search-button

Skolebesøg

Er du underviser på en ungdomsuddannelse, gymnasium, efterskole eller lignende, og skal I på introtur? Eller trænger din klasse til at styrke samarbejdet gennem fælles oplevelser? Så er Aalborg Sportshøjskole det perfekte sted for et anderledes og inspirerende døgn.


På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi nogle af landets bedste faciliteter til teambuilding og idrætsaktiviteter med et unikt højskole-twist. Vores beliggenhed i hjertet af Aalborg giver os desuden mulighed for at integrere byens rum i vores aktiviteter, hvilket skaber en dynamisk og varieret oplevelse.

Under skolebesøget lægger vi vægt på samarbejde og mindeværdige oplevelser. Sport og bevægelse fremmer ikke kun glæde, men styrker også relationerne i gruppen og giver ny energi til læring.

Kontakt skolens forstander, Erik Sidenius, for at arrangere et besøg, hvor I kan opleve den autentiske højskolestemning og det særlige fællesskab, der kendetegner Aalborg Sportshøjskole. Glæd jer til en unik og berigende oplevelse sammen med jeres klasse!

2024_BesogOs1

Indkvarteringen

Indkvartering vil for eleverne være i højskolens gymnastiksal eller klasselokaler. Hvis der er ledig kapacitet, kan vi også tilbyde dobbelt- eller 3-mandslejligheder, hvor der er bad og toiletter i lejlighederne (tillæg 75 kr. pr. person). Medbring sovepose og liggeunderlag eller sengelinned afhængig af indkvarteringen. For dig som underviser vil indkvartering være på enkelt- eller dobbeltværelse med toilet og bad og inkl. linned/håndklæder.

Undervisningen

En stor del af undervisningen vil blive varetaget af højskolens dygtige lærere, men i nogle af modulerne vil det også kunne være højskoleelever, I møder.

Maden

I spisesalen bliver I forkælet med højskolens gode, alsidige og sunde kost. Hér er der altid gang i snakken og smil på læben.

2024_Skolebesog2

Eksempel på et døgn på højskole

Vi lægger op til en masse aktiviteter for krop og sjæl og vil gerne tilpasse programmet efter jeres ønsker og behov. Og det er naturligvis også muligt at blive hos os længere end blot ét døgn. 

Dag 1
Kl. 11.30  Ankomst og indkvartering
Kl. 12.30  Frokost
Kl. 13.30  Aktiviteter - eks. 
      Klatring og bouldering
                På vandet i enten havkajakker, sit in top eller SUP board 
                Bevægelse og teknik udfordringer på SUP og Mega SUP Challenge
Friluftsliv 
                Hockey på inliners, street skate, longboard og street SUP

Kl. 17.30  Aftensmad
Kl. 19.00  Hvad er en højskole?
Kl. 19.30  Teambuildings Lege: Diverse simple og nemme samarbejds- og selvtillidsøvelser.
Kl. 21.30  Aftenkaffe samt hygge

Dag 2
Kl. 07.15  Morgenmad
Kl. 08.00  Morgensamling med eleverne 
Kl. 09.30  Styrketræning, frivægtstræning eller CrossFit 
Kl. 11.30  Frokost 
Kl. 12.15  Evaluering og afslutning - Tak for denne gang og på gensyn 

Pris 

195 kr. pr. person incl. undervisning, aktiviteter, mad og overnatning
Tillæg 75 kr. pr. person overnatning i lejligheder (begrænsning)

2024_Skolebesog3

Medbring 

Toiletartikler
Praktisk tøj til inde- og udeaktiviteter til al slags vejr 
Indetøj og sko
Sovepose 
Liggeunderlag (sengelinned til 90x200 meter seng)
Håndklæder

For mere info, kontakt 

Erik

Erik Sidenius 

Forstander
Mobil 20 84 83 25
erik@sportshojskolen.dk