Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen af at opleve tillid og styrke gennem fælles træning.
Med fitness personlig træner uddannelsen får du ikke kun muligheden for at dyrke din passion indenfor fitness og træning, men også chancen for at skabe en karriere som personlig træner i fitnessbranchen. Uddannelsen vil udstyre dig med den nødvendige viden og erfaring til at hjælpe andre med at nå deres mål – uanset om det er vægttab, muskelopbygning eller noget tredje. Samtidig kan du bruge den viden du opnår til at tage din egen træning til nye højder eller videreuddanne dig indenfor det sundhedsfaglige fakultet til fx. fysioterapeut eller ergoterapeut.
Det særlige ved at tage fitness personlig træner uddannelsen på en højskole er det unikke fællesskab der følger med. På højskolen er du omgivet af andre unge med samme passion for fitness og træning. Sammen dykker I ned i teorien, udforsker den i praksis og inspirerer hinanden til at blive dygtige trænere.
Gennem engagerende undervisning, bliver du bekendt med fysiologi, anatomi, træningsmetoder, programlægning og meget mere. Vi arbejder med at forstå det hele menneske og udvikler eleverne til at blive empatiske og dannede personlige trænere, som kan langt mere end at lægge et program. Men du vil ikke kun sidde med næsen i bøgerne. Praktisk erfaring er afgørende for at blive en dygtig træner. Derfor anvendes teorien i praksis når du tester træningsmetoder på egen krop og agerer personlig træner for dine højskolekammerater undervejs i uddannelsen.
Så hvis du ønsker at forfølge din passion for fitness som personlig træner samt opleve et enestående fællesskab af ligesindede, er fitness personlig træner sidefaget lige dig!
Træningsteori og praktik
Programplanlægning på forskellige niveauer
Træningsteknikker og træningsdifferentiering
Øvelsesanalyser og øvelsesrepertoirer
Motivation og forandringsprocesser
Muskeltræning og kredsløbstræning
Anatomi, fysiologi og ernæring
Coaching og trænerrollen
Fitnesskultur og udvikling
Sundhed og livsstil
Fitness personlig træner
Kompetencefag
DIF træner 2 uddannelse samt Europe Active (niveau 4)
Uddannelsen er akkrediteret og godkendt af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Europe Active (EA) og lever således op til standarder for kvalitet, undervisning, fagligt indhold og eksamen for træneruddannelsen gennem DIF og EA. Som uddannet fitness personlig træner bliver du registreret hos European Register og Exercise Professionals (EREPS) på niveau 4. Læs mere her
Hvornår udbydes faget og varigheden