Light vs. almindelig sodavand

Fedme har i efterhånden mange år været et stort problem i den vestlige verden. For meget indtag af de ”usunde” kulhydrater, herunder tilsat sukker, anses som værende en af de helt store faktorer til at dette er tilfældet. Studier har vist at et højt indtag af eksempelvis almindelig sodavand kan have en negativ effekt på vægten (Malik, 2006; Hu, 2010; Mozaffarian, 2011), samt give andre sundhedsmæssige problemer (Hu, 2010). Yderligere er det vist, at et indtag svarende til én dåse almindelig sodavand hver dag som barn, øger chancerne for at have udviklet fedme når man er omkring tyve år gammel (Zheng, 2013).

Sodavandsfirmaerne har forsøgt at imødekomme denne problematik i mange år, ved at markedsføre nye produkter uden sukker og dermed med et meget lavt eller ikkeeksisterende kalorieindhold. Her kan i flæng nævnes Coca Cola Light (1982), Coca Cola Zero (2005), Pepsi Light (1964), Pepsi Max (1993) og senest skud på stammen er Coca Cola Life (2013) og Pepsi Next (2012). De to sidstnævnte indeholder sukker, men dog i en moderat mængde, sådan at stevia fungerer som det primære sødemiddel. De resterende nævnt herover bruger aspartam og acesulfame K som sødemidler.

Fordelen ved at bruge aspartam, acesulfame K og stevia som sødemidler er at der skal bruges en minimal mængde af stoffet for at søde eksempelvis en sodavand på samme måde, som hvis der var brugt sukker. Aspartam og Acesulfam K er omkring 180 gange så sødt som sukker, mens stevia kan være op til 300 gange så sødt.

Det spørgsmål man så kan stille sig selv er, har indførelsen af de ovennævnte sodavand, samt de tonsvis af andre former for light-sodavand der findes på markedet, en egentlig effekt i forhold til vægttab, eller er det bare reklamestunts fra de store firmaer?

Lad os starte med at slå fast at der er forskel på kroppens reaktion på sodavand med tilsat sukker (SS) og på sodavand med andre sødemidler (SSA). Flere studier har vist at hormonet ghrelin, der er med til at regulere sult, sænkes når man drikker SS, mens der ikke er nogen nævneværdig forskel når man drikker sodavand der er sødet på en anden måde (Steinert, 2011; Maersk, 2012). Mængden af ghrelin der udskilles i kroppen afhænger af mavens tomhed – jo tommere jo mere ghrelin. Så når mængden af ghrelin ikke ændre sig når du drikker SSA, er det i princippet et tegn på at maven ikke registrerer at den nu er mindre tom – hvilket er samme effekt der opleves når du drikker vand. 

Samme studier (Steinert, 2011; Maersk, 2012) har vist at produktionen af hormonet der er med til at regulere mæthedsfornemmelsen, GLP-1, sænkes ved indtag af begge slags sodavand i forhold til før indtaget – hvilket betyder at du vil føle dig mindre mæt efter fire timer. Det skal her nævnes at Maersk et al. (2012) fandt at produktionen af GLP-1 først var mindre end før indtaget efter to timer for SS – indtil dette punkt var GLP-1-produktionen faktisk forhøjet, hvilket betyder øget mæthedsfornemmelse. Til sammenligning var niveauet efter 30 minutter lavere ved indtag af SSA end ved indtag af SS, og allerede efter en time var mæthedsniveauet faldet til under hvad det var før indtagelsen.

Samlet set antyder studierne at du en time efter at have drukket SS burde føle dig mere mæt og mindre sulten, end hvis du havde drukket en SSA. Imidlertid antyder studierne også, at mæthedsfølelsen efter en time er højere efter at have drukket SSA i forhold til SS, mens at sultfølelsen var lavere. Fire timer efter at have indtaget sodavandet, viste det sig at testpersonerne energimæssigt havde spist mere efter at have drukket SSA, men hvis energien fra det indtaget sodavand blev lagt til, havde de samlet indtaget mere energi hvis de havde drukket SS (Maersk, 2012).

Problemet med den viden der er på området nu, er at der er inkonsistent. Denne ene undersøgelse viser at du taber dig på hvis du drikker SSA, den næste viser at du tager på. Blandt andet har et stort problem været at folk med risiko for at tage på i vægt, har haft en tendens til at drikke mere SSA. Det vil sige at studier der har vist at folk der drikker SSA tager på, måske blot viser at folk, der i forvejen er overvægtige, drikker flere SSA. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at sige om det bare er et reklamestunt når firmaer som The Coca Cola Company og PepsiCo påstår at netop deres light-sodavand kan hjælpe dig med at tabe vægt, eller om det faktisk forholder sig sådan. Der er dog heller ikke noget der tyder på at det er mere skadeligt for dig, end almindeligt sodavand (Pereira, 2013), dog har Bernstein et al. (2012) vist at chancen for at få et slagtilfælde er større ved indtag af sodavand generelt, uafhængigt af om det er med eller uden sukker.

Det der derimod er fundet ud af er at det er mere almindeligt blandt piger og kvinder at drikke light-sodavand, end det er hos drenge og mænd – og at mængden der drikkes virker til at stige i takt med alderen i ungdomsårene (Pereira, 2013).