Oplev den friske luft, de åbne vidder og det kuperede terræn på vandrekursus i uge 38 – alt sammen i selskab med andre vandreentusiaster. Den nordjyske natur er helt enestående, og selvom Aalborg Sportshøjskole ligger midt i storbyen, skal man ikke køre langt for at opleve naturen. Hver dag byder på nye ruter og naturoplevelser, der giver mulighed for både ro, fordybelse og socialt samvær med de andre kursister – og også for at presse dig selv fysisk.

På vandrekurset kommer vi til at opleve, hvor forskellig naturen kan være, når vi udforsker alt fra kyststrækninger med udsigt over det brusende hav til skove og hedelandskaber, der strækker sig så langt øjet rækker. Måske det også viser sig, at selv storbyen gemmer på sine helt egne perler? 

 

Vandreruternes længde vil ligge i omegnen af 8-10 kilometer, og de fleste vil kunne være med. Vi går i et tempo, hvor der er tid til at nyde naturen samt til at stoppe op og høre fortællinger og røverhistorier om områderne. Det nordjyske landskab er dog også kendt for at være bakket og kuperet, så der kan også forventes trætte ben om aftenen – man kan med fordel have smugtrænet hjemmefra.

 

På nogle af vandreturene kan der forventes transport til vandredestinationerne – enten ved kørsel i egen bil eller samkørsel. Højskolen stiller busser til rådighed, og det er ikke et krav, at man selv kommer i bil.

  • Når vi alle sidder med ømme vandrestænger om aftenen, kan vi nyde det ægte højskoleliv med fællesspisning i spisesalen, sangaften, foredrag og alt andet godt, som højskolen har at byde på. Der er rig mulighed for at danne relationer med de andre kursister - både på vandreturene og mens I er på højskolen.

  • En af de ting, der gør et vandrekursus på højskole til noget helt særligt, er den unikke højskoleånd, som skaber et fællesskab, du kun finder her. Oplev, hvordan du bliver en del af et stærk fællesskab, hvor der er plads til både grin, alvor og nye venskaber - et fællesskab i bevægelse.

  • ALLE kursister indkvarteres i renoverede lejligheder med bad, toilet og tekøkken med vask og køleskab. Dyner, puder, sengelinned og håndklæde findes på alle værelser. Medbring gerne din egen elkedel, så du kan nyde en varm drik på værelset under dit ophold.

Ugen byder på

Prisen

Lyder det som noget for dig?

FAQ

Vi er altid klar til at hjælpe dig!