Oplev fem inspirerende dage på seniorhøjskole fyldt med træning, fællesskab og velvære. Vi starter hver dag med aktiviteter, der styrker både krop og sind. Du vil prøve kræfter med styrketræning og mindfulness og får redskaber til at forbedre din sundhed, livsstil og psykiske velvære.
I 2026 tilbyder vi seniorhøjskole i uge 35 og 48, hvor du får mulighed for at træne sammen med andre aktive seniorer. Fællesskabet skaber motivation og glæde, og du vil opdage, hvordan træning kan være både sjovt og givende, når man er en del af et støttende fællesskab.
Der er plads til alle på seniorhøjskolen, uanset træningsniveau. Vi skaber et inspirerende miljø, hvor du kan udvikle dig fysisk og mentalt, samtidig med at du får gode oplevelser og nye relationer, der forhåbentlig varer ved. Det er aldrig for sent at begynde at bevæge sig, og vi giver dig masser af redskaber og motivation til at fortsætte, når du kommer hjem.
-
Vi kombinerer træning, mindfulness, livsstil og velvære med højskoleaktiviteter, socialt samvær og oplevelser i Aalborg såsom byvandring og en tur til Vestre Fjordpark.
-
En af de ting, der gør et seniorhøjskole til noget helt særligt, er den unikke højskoleånd, der skaber et fællesskab, som du kun finder her. Oplev et fællesskab i bevægelse, hvor der er plads til både grin, alvor og nye venskaber.
-
ALLE kursister indkvarteres i lejligheder med bad, toilet og et lille køkken med vask og køleskab. Dyner, puder, sengelinned og håndklæde findes på alle værelser. Medbring gerne din egen elkedel, så du kan nyde en varm drik på værelset under dit ophold.