Kunne du tænke dig at prøve kræfter med de fantastiske nordjyske golfbaner og opleve forkælelse for krop og sjæl med velsmagende mad, golf, socialt samvær og højskole i uge 28?

På golfhøjskole i det Nordjyske får både begyndere og etablerede golfspillere en unik mulighed for at spille golf på nogle af de bedste baner i Nordjylland samtidig med, at vi forkæler din krop og sjæl hver eneste dag. Under dit ophold vil du selvfølgelig stifte bekendtskab med højskoletraditioner, som foredrag, debat og sange fra højskolesangbogen. Både morgen og aften vil højskolens dygtige kokke kræse for dine smagsløg. Du får velsmag ud over det sædvanlige på kurset! Om du kommer alene eller I kommer flere sammen; der vil være rig mulighed for at opleve den særlige højskolestemning, stifte nye bekendtskaber og ikke mindst få en uge som er fyldt med golf og oplevelser.

  • Hver dag starter med morgensamling, hvorefter du selv vælger hvordan kroppen skal i gang. Tilbuddene vil variere, men kan være: Udstræk, foamroll, svømning eller lign. Herefter står den på golfundervisning i klubberne indtil frokost, som også indtages i klubberne. Derefter spiller man en runde på golfbanen inden turen går tilbage på højskolen, hvor dagen afsluttes med god mad, sang, musik eller et spændende højskoleforedrag.

  • En af de ting, der gør et golfkursus på højskole til noget helt særligt, er den unikke højskoleånd, som skaber et fællesskab, du kun finder her. Oplev hvordan du bliver en del af et stærk fællesskab, hvor der er plads til både grin, alvor og nye venskaber - et fællesskab i bevægelse.

  • ALLE golfkursister indkvarteres i renoverede lejligheder med bad, toilet og tekøkken med vask og køleskab. Dyner, puder, sengelinned og håndklæde findes på alle værelser. Medbring gerne din egen elkedel, så du kan nyde varme drikke på værelset under dit golfophold.

  • Vores køkkenpersonale serverer velsmagende og nærende mad under alle golfkurser. Vi prioriterer høj kvalitet og fremmer gode smagsoplevelser gennem årstidens bedste ingredienser. Fredag aften serveres en lækker festmiddag, hvor der kredses ekstra om maden.

Prisen

Begyndere

Etablerede spillere

Golfansvarlige

Golfbanerne

Sebber Kloster Golf Klub

Sebber Kloster Golf Klub ligger syd/vest for Aalborg. Sebber Kloster Golfbane er en moderne og velanlagt 18-hullers golfbane med masser af udfordringer. Banen er beliggende i smukke omgivelser i et kuperet terræn med udsigt over Halkær Bredning.

Blokhus Golfcenter

Blokhus Golfcenter ved den nordjyske vestkyst er i rivende udvikling og har skabt en mesterskabspræget 18-hullers bane. Her finder du også topmoderne træningsfaciliteter med overdækkede udslagssteder, stor indspilningsgreen, stor putting green, par 3-bane, pay and play og unikke omgivelser mellem klitter og lyng – ideelt for både begyndere og øvede golfspillere.

Ørnehøj Golfklub

Ørnehøj Golfklub i Gistrup syd for Aalborg tilbyder en naturskøn og varieret 27-hullers bane med udsigt mod den nordjyske hovedstad. Banen byder på en flot kombination af skov, park og åbent landskab i kuperet terræn. Gravhøje, brede fairways, udfordrende rough og velplacerede bunkers gør spillet både spændende og fair.

Aabybro Golfklub

Aabybro Golfklub, stiftet i 1991, er i dag en af Nordjyllands største. Klubhuset ligger i den charmerende, renoverede Høbækgaard med lavt til loftet og synlige bjælker. Banen er en 18-hullers golfbane – med korte afstande mellem green og teesteder, hvilket indebærer, at den ikke er fysisk krævende. Banen er flad, men med en masse udfordringer - hele 9 søer i spil på 12 huller.

Golfkurser i topklasse

"Golfhøjskole på Aalborg Sportshøjskole, så bliver det bare ikke bedre!! Hele holdet bag, gør hvad der er muligt, for at alting skal "klappe". Fornemmede godt samarbejde med de forskellige golfbaner. Morgen og aftensamlingerne med nye sange og gamle kendinge. Sluttelig får kokken fem ud af fem huer."

Krista Schmidt Hansen

"Jeg vil gerne sige mange tak for en rigtig dejlig uge hos Jer. Jeg nød den virkelig, og jeg oplevede jer som et hold af søde, hjælpsomme og engagerede mennesker der gjorde opholdet rigtig rart. Jeres program var super fint med afvekslende aktiviteter, de opfyldte alles behov. Kun ros til Jer."

Anne Danborg

"Hvis du ønsker en aktiv og indholdsrig ferieuge, så kan vi anbefale ophold på Aalborg Sportshøjskole. Fin træning og spændende golfbaner, formidabel forplejning, skønne fysiske og underholdende aktiviteter. Kan varmt anbefales."

Susanne Larsen & Knud Larsen

"Ugekurset med kombinationen af højskole med alt hvad det indebærer og masser af golf kan varmt anbefales. På Aalborg Sportshøjskole understøttes det hele af en yderst engageret og dedikeret stab af undervisere og tjenende ånder. Mad går de i hvert fald aldrig ned på."

Jan Kofoed

"En suveræn sjov uge, med højt engagement fra højskolens side - masser af golf og socialt samvær. Virkeligt et besøg værd."

Jytte Brunsgaard

Lyder det som noget for dig?

FAQ

Vi er altid klar til at hjælpe dig!